Belgiere fører københavnsk 6-dags-løb inden finale

Skrevet af admin

09/02/2016

Mest læste i dag

Det københavnske 6-dages-løb udviklede sig mandag dramatisk - både på og uden for banen.

Allerede inden starten måtte en af løbets mest markante profiler - belgierne Jasper De Buyst - trække sig med sygdom.

Derfor fik danske Marc Hester, der sammen med De Buyst førte løbet før mandag, ny makker i skikkelse af en anden belgier, Otte Vergaerde.

Men den nye par nummer 9-konstellation kunne ikke holde fast i føringen.

Før finalen tirsdag aften er det derfor belgierne i par nummer 2, Kenny De Ketele og Moreno De Pauw, der fører løbet i Ballerup Super Arena.

Belgierne er i det samlede regnskab efterfulgt af østrigerne Andreas Müller og Andreas Graf på andenpladsen.

Det rent danske par nummer 7 - Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv - er nummer tre.

Mandag aftens såkaldte handicapjagt blev vundet af danske Simon Bigum og hans hollandske makker, Roy Pieters.

Parret startede med et forspring på syv omgange til de førende par, og det lykkedes at holde dem bag sig.

/ritzau/