Belgisk cykelverdensmester er død

Skrevet af admin

18/02/2015

Mest læste i dag

Den tidligere belgiske cykelstjerne Claude Criquielion er død i en alder af 58 år.

Criquielion blev indlagt i mandags efter et alvorligt slagtilfælde, og hans liv stod ikke til at redde på hospitalet i belgiske Aalst.

Belgieren havde sin storhedstid i 1980'erne, hvor han blandt andet kunne kalde sig verdensmester i landevejsløb.

Han erobrede den eftertragte regnbuetrikot i 1984 og var tæt på at gentage kunststykket i 1988, hvor han dog styrtede på opløbstrækningen og blev slået i en dramatisk spurt om sejren.

Criquielion vandt også endagsklassikere som Flandern Rundt og La Fleche Wallone, men gjorde sig også gældende i de største etapeløb. Fem gange i perioden fra 1979 til 1990 sluttede han i top-10 i klassementet i Tour de France.

Han indstillede karrieren i 1990 hos cykelholdet Lotto. Her blev han senere sportsdirektør fra 2000 til 2004.

/ritzau/