Belgisk minister går af efter hård kritik af sikkerhed

Belgiens transportminister træder tilbage på grund af fejl omkring sikkerheden i lufthavnen ved bombeangrebet i Bruxelles i marts, siger embedsmænd til AFP.

Transportministeriet er blevet beskyldt for at have ignoreret opsigtsvækkende EU-rapporter om store brister i sikkerheden i Belgiens lufthavne.

Den manglende sikkerhed blev blotlagt ved selvmordsangrebet den 22. marts.

- Transportminister Jacqueline Galant har over for kongen tilbudt at træde tilbage. Tilbuddet er accepteret, siger den belgiske premierminister, Charles Michel, som kort forinden havde holdt regeringsmøde.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip