Ben forsvandt for 25 år siden: Muligvis dansk kvinde som kan løse gåden

Det er 25 år siden, at lille Ben Needham forsvandt på den populære ferie-ø Kos.

Nu beder familien om hjælp til at finde lille Ben. De mener, en skandinavisk kvinde filmede den lille dreng, mens han legede ved poolen.

Ben Needham var bare 21 måneder, da han forsvandt. Familien var flyttet til Kos for at starte et nyt liv.

En måned efter filmen blev taget ved hotellet, forsvandt Ben. Han gik udenfor en gård, som familien var ved at istandsætte, da han pludseligt forsvandt.

Bedstemor Christine Needham har været på svensk fjernsyn, hvor hun har efterlyst den fremmede kvinde.

Familien vidste, at det hotel, som de boede påm Palm Beach Hotel, i juli 1991 havde engelske og skandinaviske gæster.

Læs også: Hjælp politiet: Genkender du dette ur?

Da den fremmede kvinde, som filmede ved poolen, helt sikkert ikke var engelsk, mener de, at hun må være fra skandinavisk.

De håber at få fat i filmen, fordi den kan hjælpe med at opfriske folks hukommelse, men derudover vil det også være et godt minde at have, da de selv kun har billeder af deres dreng.

- Rent faktisk at kunne se ham ville betyde så meget for os, og det kunne sikkert kickstarte folks hukommelse, hvis de var på Kos på det tidspunkt, og det kunne være meget afgørende, siger Bens mor, den 43-årige Kerry Needham til det engelske medie Mirror.

Bedstemoren fortæller om at i videoen rendte lille Ben Needham rundt om poolen og fjollede.

Han forsøgte gentage gange at give en lille killing en tur i vandet til en dukkert, mens familien blev ved med at forpurre hans planer.

Kvinden, som filmede optrinnet, menes også at være skandinavisk, fordi hendes accent lød sådan.

Familien efterlyser nu den mystiske kvinde, alle som ved noget eller nogen, der har været på Kos på Palm Beach Hotel på det tidspunkt.

Lille Ben Needham forsvandt 24. juli 1991, mens han blev passet af sine bedsteforældre.

Se billeder af Ben Needham nedenunder (Foto: Privat):

 

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip