Bendtner fejrede ekskæresten på slottet

Skrevet af admin

22/09/2015

Dagens topnyheder

Kendisserne strømmede lørdag aften til Valdemar Slot på Tåsinge for at fejre tv-baronessen Caroline Flemings 40-års fødselsdag.

Blandt de celebre gæster var prins Joachim og prinsesse Marie, popproduceren Remee, hans modelkæreste Mathilde Gøhler og parrets nyfødte pige, men to helt særlige gæster var også med til at fejre tv-stjernen.

På Instagram afslører det 40-årige fødselsdagsbarn tirsdag, at ekskæresten Nicklas Bendtner og parrets fælles søn, Nicholas på fire år, var med til hendes store dag.

- Hvor sødt er det her lige. Min lille Nico og hans far, Nicklas Bendtner, skriver Caroline Fleming til et far og søn-billede fra festen, hvor den 27-årige Wolfsburg-spiller sidder med hvid jakke og armene rundt om sin storsmilende sønnike.

I sommer kom det frem, at Bendtner ikke havde set sin søn i otte måneder, og det bekræftede baronessen til Her og Nu gennem sin manager, Jesper Thomsen.

- Ja, det er korrekt, men jeg ved, at det ikke er, fordi Caroline ønsker det sådan. Men derudover har vi ingen kommentarer, sagde han.

Omkring en uges tid efter det blev far og søn genforenet på grønsværen, men nu har de altså endnu en gang været samlet, og denne gang under festlige omstændigheder hos baronessen selv.

Se billedet af Bendtner og søn hos baronessen her: https://instagram.com/p/77M4chPGBD/?taken-by=carolineflemingofficial

Og se prins Joachim og prinsesse Marie fejre glade Caroline Fleming, der er iført balkjole, diadem og tryllestav i hånden: https://instagram.com/p/74vcNMvGLT/?taken-by=carolineflemingofficial

/ritzau/FOKUS