Bendtner ikke i nærheden af Arsenal-trup

- Jeg er bekymret for, at truppen ser tynd ud. Fra nu og frem til jul skal vi spille hver tredje eller fjerde dag, og vi kan ikke spille med den samme trup i de næste to måneder, siger Wenger til ESPN.

- Det er vigtigt, at vi får nogle spillere tilbage.

Dog er der slet ikke blevet plads i truppen til danske Nicklas Bendtner, som ser ud til at være blevet overhalet af 17-årige Chuba Akpom og 18-årige Isaac Hayden, som forventes at indtage bænkepladserne til aftenens kamp.

Arsenal er taget til Frankrig uden Mikel Arteta, Nicklas Bendtner, Santi Cazorla, Abou Diaby, Alex Oxlade-Chamberlain, Lukas Podolski, Thomas Rosicky og Yaya Sanogo.

Olivier Giroud er den eneste kampklar angriber, og han er en smule bekymret for den smalle trup.

- Jeg er meget tilfreds med vores start på sæsonen, men jeg er en smule bekymret for vores smalle trup, siger Giroud til ESPN.

Giroud har døjet med knæproblemer, men er klar til aftenens kamp.

 

 

Dagens Gossip