Bendtner og Julie Zangenberg går fra hinanden

Næsten tre års parforhold mellem fodboldspilleren Nicklas Bendtner og skuespilleren Julie Zangenberg er forbi.

Det bekræfter deres danske agent Elisa Lykke i en pressemeddelelse.

Bendtner og Zangenberg har arbejdet sig hen i mod denne beslutning i løbet af de seneste par uger, oplyser agenten.

- Efter næsten tre års forhold kan deres liv og karrierer ikke forliges, og derfor har de valgt at bryde op og er derfor ikke længere et par.

- Parret ønsker ikke at udtale sig yderligere om bruddet og deres private beslutning, og de håber begge på pressens forståelse for deres vanskelige situation, siger Elisa Lykke.

Nicklas Bendtner er i øjeblikket uden arbejdsgiver. Hans kontrakt med den engelske klub Arsenal udløb 1. juli, hvorfor han nu leder efter en ny klub.

Julie Zangenberg har man for nylig kunne se i Kanal 5-serien "Heartless".

/ritzau/

Dagens Gossip