Det lysner for Nicklas Bendtner. Den danske angriber har tilsyneladende skiftet reserveholdskampene i Juventus ud med udtagelser til førsteholdstruppen.
I sidste weekend var han blandt træner Antonio Contes udvalgte, og det samme er han denne weekend. Hans navn er blandt de 23 mand, der er udtrukket til at møde Torino søndag på Stadio Olimpico.
Af ændringer i truppen dropper den chilenske forsvarsspiller Maoricio Isla ud efter en muskelskade, der er opstået under træning. Imens vender Sebastian Giovinco tilbage, efter han missede sidste weekends 1-0 sejr over Milan hjemme på Juventus Stadion.
Her er hele Juventus-truppen mod Torino:
1 Buffon
3 Chiellini
4 Caceres
6 Pogba
8 Marchisio
9 Vucinic
11 De Ceglie
12 Giovinco
13 Peluso
15 Barzagli
17 Bendtner
19 Bonucci
20 Padoin
21 Pirlo
22 Asamoah
23 Vidal
24 Giaccherini
26 Lichtsteiner
27 Quagliarella
30 Storari
32 Matri
34 Rubinho
39 Marrone