Benet visnede væk - vandskihopper på vej tilbage

I denne vinter har hun kæmpet sit livs kamp. Den 27-årige Maj Lund Jepsen har måttet begynde helt forfra. Som et stykke Lego-legetøj, der var skilt ad i stumper og stykker, har hun måttet samle sig selv, bid for bid, og helt fra bunden. Først måtte den danske europamester lære at kravle, siden at gå.

- Mit ben har ikke været så tyndt, siden jeg var otte-ni år gammelt. Jeg havde ben så tynde som en fotomodel, og det er ellers ikke noget, der ligger til mig, fortæller Maj Lund Jepsen, vandskihopper med guldmedaljer fra europamesterskaberne og world cuppen på karrierebladet.

En karriere, der ganske uventet og nærmest som et chok var ved at slutte, næsten før den rigtig kom i gang. Ved et stævne i Malibu, USA i sensommeren 2012 blev en skæv landing begyndelsen på hop-atletens vigtigste kamp.

- Da jeg landede, ramte den ene ski lidt skævt. Jeg sad på hug på skiene og kunne ikke komme op ved egen kraft. Det var som om, benene slet ikke reagerede. Da jeg landede kunne jeg høre det sagde 'klonk' i knæet og jeg kunne mærke, at der var noget der roterede.

Scoreboardet viste, at Skanderborg-pigen netop havde leveret weekendens længste spring. Men det kom med en pris, skulle det senere vise sig.

- Jeg insisterede på at gå selv, for jeg ville gerne teste, hvor slemt det var. Mærkeligt nok kunne jeg godt selv gå op til lægeteltet, for jeg håbede, jeg kunne springe i finalen senere. Men de kunne se, at det var helt galt og sendte mig til en MR-scanning. Der begyndte jeg at kunne mærke, at der var noget galt.

Resultatet: Et korsbånd revet over og dertil to store meniskskader. Den ene var revet helt over og sad og flappede, den anden var kraftigt læderet. Denne gang var det hendes nummer, der blev trukket ud. I en sport, hvor man bliver trukket efter en kraftig speedbåd og hopper mere end 50 meter går det galt, når uheldet er ude.

- Jeg tænkte straks, at det kan ikke passe, for der er EM om 10 dage, og det er min sæsons vigtigste stævne. Jeg troede ikke på det, men gradvist gik det op for mig, at nu var det altså min tur til at få en af de skader, vores sport er så rig på.

For en vandskihopper er benene det fundament, som karrieren hviler på. Balance, styrke og evner er alt sammen forenet i kraftige stænger, der modstår centrifugalkraftens mere end seks G i springøjeblikket, og som endda skal sætte yderligere af. Til sammenligning trækker en jagerpilot i en F-16 omkring syv G, når det går vildt for sig.

Efter operationen hjemme i Danmark kunne Maj Lund Jepsen ikke selv stå ud af sengen.

- Efter en måned på langs, var mit ben næsten væk. Det var overraskende, og nærmest chokerende, hvor meget jeg mistede på den tid. Udgangspunktet var også højt, men det er vildt, hvor meget kroppen kan sygne hen på så kort tid.

Da morfinen stoppede, skyllede en hidtil uset bølge af smerter ind over hende. Alligevel holdt hun fast i drømmen om at vende tilbage, genopbygge Lego-figuren og vinde verdensmesterskaberne.

- En gang dagligt måtte jeg tage skinnen af. Men jeg kunne hverken bøje eller strække benet. Knæet var helt stift og spændt, og musklerne reagerede slet ikke, selv om jeg prøvede af alle kræfter. Det var som om, det hele var nulstillet.

- Det var en underlig fornemmelse, for som vandskiløber er benene ens vigtigste redskab. Benet blev hurtigt symbolet på det hele. Det var væk, men jeg ved samtidig, at når jeg får det genoptrænet, så er jeg godt på vej mod målet, som er at blive verdensmester.

Som de fleste elitesportsfolk er Maj Lund Jepsen en knokler der bliver ved, når gennemsnitsdanskeren stopper. Det gode knæ blev overbelastet af at gå på krykker, håndleddene hævede op, så hun ikke kunne holde om en mælkekarton. Alligevel gik det langsomt fremad.

- Det handler om at fejre de små sejre. Eller kunne jeg lige så godt ligge mig ned og græde. Jeg blev vildt glad, da jeg igen selv kunne cykle, fortæller hun.

En dag stod hun klar på Team Danmark-laboratoriet for at måle, hvor langt der var tilbage til verdenstoppen. Skalaen var en simpel hoppetest. Hvor langt kunne benet bære hende?

- På den første hoptest kunne udstyret slet ikke måle, at jeg lettede fra pladen. Benet reagerede slet ikke, husker hun.

- Jeg skulle starte helt forfra og opbygge tilliden til kroppen. Alt er nulstillet. Selv noget så simpelt som at hoppe på et ben, skal kroppen og knæet lære fra bunden. Først prøver jeg på det stærke ben, så kroppen kan være med. Bagefter på det svage ben. Sådan er det hele tiden. Nerverne skal først fatte, at der skal ske noget.

Maj Lund Jepsen er uddannet fysioterapeut, så i genoptræningen har hun været sin egen ekspert. Sekunderet af Team Danmarks specialister på sidelinjen. Med forårets komme kan Maj Lund Jepsen se lyset for enden af tunnellen.

Lego-figuren er nu ved at være bygget op, og hun nærmer sig styrken fra sidste sommer, hvor hun styrketrænede ryggen og benene med 110 kg på vægtstangen. Hun håber på at komme tilbage på vandet og hoptræne i løbet af sommeren.

- Jeg vil vinde VM. Hvis det ikke bliver i 2013 så bliver det i 2015. Det er der slet ingen tvivl om. Hvis det kun drejede sig om at komme tilbage, kunne jeg lige så godt lade være. Jeg vil tilbage på toppen. Det er alt eller intet, lyder det med fasthed i stemmen fra vandski-håbet Maj Lund Jepsen.

 

 

 

Dagens Gossip