Benjamin Noval er udgået af Tour de France

Det vakte opsigt i Danmark, da Bjarne Riis valgte at udtage Benjamin Noval til Tour de France blandt andet på bekostning af Nicki Sørensen og Michael Mørkøv. Den rutinerede spanier var ikke god nok. Og så er han for tyk, lød den lidt provinsielle kritik.  

På 9. etape af Tour de France har Noval valgt at stå af med omkring 90 kilometer til mål. Det skriver Tour de France på den officielle liveopdatering. Noval er stået af sammen med Movistar-rytteren Ivan Jose Gutierrez. 

Benjamin Noval blev skadet på holdtidskørslen på 4. etape, da en tilskuer ramte ham med et kamera. Han beskadigede et ledbånd i pegefingeren, men det vides ikke, om det er den skade, som er årsagen til, at han er udgået fra årets Tour de France. Team Saxo-Tinkoff er dermed nede på otte ryttere.

Dagens Gossip