Bent Bechmann valgt til Kolding Spildevand

Skrevet af Elo Christoffersen

25/09/2013

Mest læste i dag

Bent Bechmann er valgt af forbugerne til bestyrelsen hos Kolding Spildevand.

Han er til dagligt selvstændig erhvervsdrivende, og bestyrelsesmedlem i en række offentlige og private virksomheder. Bent er også kendt som mangeårig borgmester i tidligere Lunderskov Kommune.

Siden 2010 har Bent Bechmann repræsenteret Byrådet i Kolding i bestyrelsen i Kolding Spildevand A/S, og har således medvirket til gennemførelsen af store investeringer omkring kloaksaneringer og klimaprojekter i Kolding.

- Jeg takker for tilliden hos forbrugerne  til mig, og er meget glad for at få mulighed for at fortsætte arbejdet i Kolding Spildevand A/S, hvor især klimasikring og energiprojekter vil være med til at præge dagsordenen de kommende fire år i bestyrelsen. Spildevand kan i dag i højere grad betragtes som en værdifuld ressource frem for et bekosteligt problem, og klimaudfordringerne kender vi alle, siger Bent Bechmann i en pressemeddelelse.