Benzema og Riberys sexsag udskudt til 2014

Det blev slået fast tirsdag, da retten valgte at udsætte sagen, efter Franck Ribérys advokat havde fået medhold i, at den del af fransk lovgivning, der omhandler sex med mindreårige prostituerede, er for svag til at bruge i denne sammenhæng.

Skandalen har fyldt meget i den franske sportsverden de seneste år, hvor især familiemanden Franck Ribéry har overrasket alle ved at være involveret i sagen, hvor han i 2009 angiveligt har haft sex med den nuværende 21-årig lingeri-designer Zahia Dehar, der har en fortid som prostitueret.

Real Madrid-spilleren og holdkammeraten på det franske landshold, Karim Benzema, er også involveret i sagen, eftersom han tilbage i 2008 skulle have haft besøg af den dengang kun 16-årig Zahia Dehar på et hotelværelse i Paris.

LÆS OGSÅ: Denne prostituerede kan sende fodboldstjerner i fængsel

Sagen har stået på siden 2010, og begge risikerer op til tre års fængsel og en bøde på 335.000 kroner, hvis de findes skyldig i at have sex med en mindreårig prostitueret. I Frankrig er det ikke ulovligt at have sex med en prostitueret, så længe vedkommende er over 18 år.

Begge spillere nægter sig skyldig, da de var af den overbevisning, at Zahia Dehar var myndig. Desuden mener Franck Ribéry slet ikke at vide, at den unge dame var prostitueret. Han gav hende kun penge til en taxi til lufthavnen, efter hun var dukket op til hans 26-års fødselsdag, siger han.

Sagen forstætter i januar 2014.  

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Dagens Gossip

Dagens TV