Beredskabscenter Aalborg søger frivillige

Beredskabscenter Aalborgs frivillige beredskab søger medlemmer til det nye Indkvarterings- og Forplejningsgruppe i Aalborg.

Indkvarterings- og Forplejningsgruppen er en del af Støttelinjen og træder til, når der skal skaffes mad, drikke og ly til evakuerede og nødstedte ved større ulykker. Det gælder eksempelvis under snestorm eller ved en stor brand med mange evakurede.

Der sørges også for, at det øvrige beredskab bliver bespist under store øvelser eller stiller op til både store og små arrangementer, som for eksempel Tall Ships Race, Åbent Hus på Beredskabscenter Aalborg og Nibe Festival.

Der er informationsmøde for interesserede den 15. januar klokken 19 i kantinen på Beredskabscenter Aalborg. Her kan du høre mere om at være frivillig hos Beredskabscenter Aalborg.

Indkvartering og Forplejning vil sørge for, at du får en solid beredskabsfaglig uddannelse indenfor blandt andet førstehjælp, redning og simpel brandbekæmpelse. Du vil også få et hygiejnebevis, som er et krav, når man arbejder med fødevarer.

Dagens Gossip