Berlingske renser ud i ledelsen

Skrevet af admin

22/10/2015

Mest læste i dag

Tre koncerndirektører forlader Berlingske Media, og ledelseslaget ved navn koncernledelsen fjernes. Det fremgår af en mail sendt til medarbejderne.

CFO Peter Nordgaard, CMO Mark Hammerich og COO for nationale medier og annoncesalg John Kristensen forlader Berlingske Media med udgangen af oktober 2015.

COO for Midtjyske Medier og consumer sales Gorm Wesing Flyvholm forlader virksomheden med udgangen af marts 2016, når overdragelsen af Midtjyske Medier til Jysk Fynske Medier er sikret.

- Jeg er klar over, at det er et drastisk skridt at fjerne det øverste ledelseslag, men vi er nu en anden og mindre virksomhed end tidligere med en stærk publicistisk ejer, og vi havde i koncernledelsen mange kompetencer, som vi med den størrelse, vi har nu, ikke længere har brug for.

- Det er meget beklageligt, at vi således må tage afsked med gode og dygtige kolleger. Med denne ændring vil vi også blive mere effektive og strømlinede, skriver Bjarne Munck, konstitueret administrerende direktør for Berlingske Media, i mailen.

/ritzau/