Berlingske sælger to ugeaviser

Køberen er Dansk Avis Tryk Holding A/S ved Sven Togsverd. De to ugeaviser har et samlet oplag på 65.000 eksemplarer, og overdrages til den nye ejer fra den 29. august 2013.

I aftalen indgår også salg af Berlingske Medias 30 procents ejerandel i Brønshøj Husum Avis. Dermed bliver Dansk Avis Tryk Holding A/S ved Sven Togsverd eneejer.

"Vi er godt tilfredse med, at handlen er kommet på plads. Der er tale om stærke og veldrevne ugeaviser, som passer fint ind i vore nuværende aktiviteter,” siger Sven Togsverd.

Koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, siger:

”Med salget til Dansk Avis Tryk Holding A/S og Sven Togsverd får vores to ugeaviser en god ny ejer, der får en enestående mulighed for at komme til at stå stærkt i de berørte områder. Jeg vil gerne sige tak til medarbejderne på de to ugeaviser for en yderst dedikeret og dygtig indsats, som betyder at vi med god samvittighed kan overdrage nogle meget veldrevne forretninger til den nye ejer.”

 

Dagens Gossip