Berlusconi afviser salg af AC Milan

Den tidligere italienske premierminister Silvio Berlusconi afviser historier om, at han har sat fodboldklubben AC Milan til salg, hvilket flere italienske medier ellers har rapporteret.

Berlusconi, som siden 1986 har ejet traditionsklubben, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters via sine pressefolk, at historierne om et salg er "uden hold i virkeligheden".

Avisen La Repubblica mener at vide, ar Berlusconi ønsker at sælge klubben. Det var blot et spørgsmål om tid, før salget kom, skriver avisen.

Ifølge La Repubblica er det store problem dog at finde en køber, som vil betale 800 millioner euro, svarende til seks milliarder kroner, for klubben.

Allerede i april sidste år afviste 78-årige Berlusconi historier om, at han var ved at sælge Milan til Peter Lim, en forretningsmand fra Singapore.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV