Berlusconi-venner findes skyldige i sex-anklage

Showbusiness-agenten Lele Mora og tv-værten Emilio Fede blev idømt hver syv års fængsel, mens den tidligere showgirl Nicole Minetti ifølge Reuters blev idømt fem års fængsel. Alle tre nægtede sig skyldige i anklagen om at have rekrutteret pigerne med henblik på, at de skulle have sex med den daværende premierminister.

Det er den samme sag, som i juni førte til, at Berlusconi blev idømt syv års fængsel for at have betalt for sex med en mindreårig prostitueret og for at have misbrugt sin magtposition til at dække over sin forbrydelse.

En af de piger, der blev rekrutteret, var den marokkanskfødte Karima El-Mahroug, også kendt som »Ruby Hjerteknuser«.

Retten har efter fredagens dom bedt anklagemyndigheden undersøge, om Berlusconi har afgivet falsk vidneudsagn i sagen.

BNB/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip