Berlusconis callgirl: Jeg løj

Indrømmelsen faldt under en retssag mod tre af Berlusconis venner, der er anklaget for at fungere som alfonser for den stenrige politiker. Her trak El-Mahroug sine tidligere forklaringer tilbage.

»Jeg er ked af, at jeg vrøvlede, da jeg talte med politiets efterforskere. De fleste af de ting, jeg sagde, var ikke sande,« sagde hun ved retssagen i Rom.

Ud over at have dyrket sex med en mindreårig prostitueret, er Silvio Berlusconi anklaget for at misbruge sin position som premierminister, da han i 2010 ringede til at en politistation og beordrede »Ruby Hjerteknuser«, som var blevet anholdt for tyveri, løsladt.

Det ventes, at dommen i sagen mod Berlusconi vil falde i juni. Sagens anklager, som torsdag modtog en dødstrussel og to patroner i en konvolut, kræver den 76-årige rigmand bandlyst fra politik og idømt seks års fængsel.

Dagens Gossip