Berømt sang solgt for overraskende mio-beløb

Skrevet af admin

06/12/2013

Mest læste i dag

Der findes mange dedikerede Bruce Springsteen-fans derude, og en af dem pungede ud med næsten to millioner kroner for et manuskript til kæmepehittet "Born to Run", skiver Billboard.

Det originale manuskript blev for nylig sat til salg hos auktionshuset Sotheby's og indbragte en hemmelig sælger 195.000 engelske pund, hvilket svarer til omkring 1,8 millioner kroner.

Køberen forblev også anonym, da der blev budt over telefonen på det næsten færdige manuskript. Den eneste identitet, man faktisk er bekendt med, er manuskriptets forrige ejer, Mark Apple, som er Springsteens tidligere manager.

Manuskriptet blev solgt for langt over, hvad det var vurderet til, da Sotheby's regnede med, at det ville indbring højest 100.000 engelske pund, men det endte altså med at blive solgt for næsten dobbelte.

Selv om Bruce Springsteen var en produktiv sangskriver og lavede særdeles mange udkast, er det netop solgte manuskript noget særligt, da der er tale om en næsten færdiggjort version af en af Bossens mest berømte sange.

- Udgaven er en af de to, man kender til, der indeholder de mest ikoniske linjer i sangen, sagde en repræsentant fra auktionshuset Sotheby's i forbindelse med salget, ifølge Billboard. 

Newspaq