Bertel Haarder: Jeg giver en kasse øl til den, der fordansker dette ord

Der findes ord, der er så kedelige, at tankerne straks begynder at vandre langt væk fra den situation, man egentlig befinder sig i.

Et eksempel er ordet ’public service’, mener kulturminister Bertel Haarder (V).

- Når jeg hører begrebet public service, kommer jeg til at tænke på noget andet. Jeg begynder at pille ved ting og kigger ud af vinduet. Det er sådan et dårligt ord, siger Bertel Haarder (V) til DR Kultur.

Læs også: Anders Samuelsen vil afskaffe licensen

Ordet kunne med fordel skiftes ud med en dansk version, mener politikeren, der forklarer, at man fx i Norge ofte ynder at give engelske ord en norsk betegnelse i sproget frem for at bevare det engelske ord.

Han overvejer at lave en konkurrence, hvor alle kan komme med forslag til en substitut for begrebet.

Der bliver dog ingen fine prisoverrækkelse og deslige, hvis du finder et passende ord. Præmien er i stedet en smule utraditionel:

- Hvis det skulle være en konkurrence, så ville det nok være i retning af, at jeg udlover en kasse øl eller lignende. Men det er jo også en ære i sig selv at få lov til at bestemme sådan et begreb, siger Bertel Haarder.

Dagens Gossip

Dagens TV