Beruset knallertfører eftersøgt med helikopter

»Han fortalte, at han var kommet til skade, men at han ikke kunne fortælle, hvor han var. Det eneste, han kunne oplyse, var, at der var mørkt, og vi kunne høre, at han var beruset,« siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.

Politiet ledte i flere timer efter manden med tre hundepatruljer og en helikopter.

Klokken 22.45 blev han fundet tilfældigt af en forbipasserende. Han lå i en grøft i Bælum - øst for Støvring, midt i byen.

»Manden var ikke svært tilskadekommen. Han var bare så fuld, at han ikke kunne komme op igen,« siger vagtchef Per Jørgensen.

Den 24-årige blev efterfølgende afhørt og sendt hjem i seng.

Da han har kørt spirituskørsel, venter der ham formentlig en bøde.

»Det vil desuden blive vurderet, om der skal rejses et erstatningskrav mod ham,« siger Per Jørgensen, der understreger, at man som borger dog aldrig skal holde igen med at ringe 112, hvis man kommer til skade.

BNB

Dagens Gossip