Beruset mand vælter og mister nyrepareret motorcykel

En 52-årig mand fra Nykøbing Sjælland havde en usædvanlig uheldig aften i aftes, men det var nu hans egen skyld.

Manden ville lidt før klokken 19 tage en prøvetur på sin netop ny-reparerede motorcykel på Holts Have i Nykøbing Sjælland.

Den slags skal man dog naturligvis ikke gøre i spirituspåvirket tilstand, og på vej tilbage til sin indkørsel væltede han med motorcyklen.

Det fik så politiet til at blande sig, og betjentene kunne hurtigt konstatere, at han havde fået lidt for meget alkohol til at måtte køre rundt i trafikken.

Men det blev værre endnu. Den 48-årige mand var nemlig i forvejen frakendt førerretten, og da han samtidig flere gange tidligere var blevet taget af politiet for at have kørt alligevel, ja så valgte politiet at beslaglægge motorcyklen.

Så det var en træls aften for ham, men altså selvforskyldt.

Dagens Gossip