Beskæftigelsesminister: EU-dom vil forhindre velfærdsturisme

Skrevet af admin

14/06/2016

Mest læste i dag

EU-borgere skal kunne rejse frit over landegrænserne for at tage arbejde, men man skal derimod ikke kunne vælge og vrage mellem medlemslandenes velfærdssystemer.

Det mener beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), som glæder sig over den afgørelse, EU-Domstolen har truffet i en strid mellem Storbritannien og EU-Kommissionen.

Domstolen slår fast, at de britiske myndigheder har lov til at kræve, at EU-borgere, der opholder sig i Storbritannien, har opholdsret, inden de kan få udbetalt sociale ydelser som eksempelvis børnepenge.

Kommissionen mener derimod, at det er forskelsbehandling af EU-borgere, når briterne vil kontrollere, om borgeren har opholdsret og opfylder kravene for at få udbetalt sociale ydelser.

- Det er en dom, som viser, at domstolen er opmærksomhed på, at man ikke skal være i stand til at spekulere i de sociale systemer i Europa, og det er positivt, siger beskæftigelsesministeren.

- Det bidrager til at sikre en fornuftig grænsedragning imellem de fair og rimelige vilkår, som skal være gældende for den vandrende arbejdskraft, mens der markeres fuld stop for vandringen mellem sociale systemer. Så det er en dom, jeg er glad for, siger han.

Parlamentsmedlem for Socialdemokraterne, Jeppe Kofod, glæder sig ligeledes over, at domstolen giver medlemslandene ret til at sætte nogle begrænsninger op, inden der udbetales sociale ydelser.

- De velfærdsydelser, vi har, er nogle vi har besluttet skal indgå i vores samfund, og det skal man ikke bare kunne få adgang til som borger i et andet EU-land, siger Jeppe Kofod.

I september afgjorde domstolen en lignende dom i den såkaldte Alimanovic-sag, hvor familien Alimanovic fra Sverige flyttede til Tyskland.

Her søgte mor og datter om at få offentlig forsørgelse, fordi de var blevet arbejdsløse efter kortere tid med småjobs.

I seks måneder fik de ydelser fra Tyskland, trods deres svenske statsborgerskab. Men så lukkede tyskerne pengekassen i. Og det måtte de godt ifølge EU-Domstolen.

/ritzau/