Beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance: Det er sundt at være desperat efter et job

Skrevet af Kristine Bugbee

06/07/2016

Dagens topnyheder

Politikeren Laura Lindahl fra Liberal Alliance er endt i en længere diskussion på Twitter, efter at hun mandag sendte et tweet ud til sine følgere, som hun efterfølgende har måttet forsvare, skriver Avisen.dk.

Tweetet blev delt i kølvandet på en artikel i BT, hvor hun og debattøren Lisbeth Zornig diskuterede det kommende kontanthjælpsloft.

Lisbeth Zornig argumenterede i artiklen for, at den nye integrationsydelse vil betyde, at vi i fremtiden kommer til at opleve stor fattigdom i Danmark og tiggende børn på gaden. Laura Lindahl, som er beskæftigelsesordfører hos Liberal Alliance, erklærede sig uenig.

På Twitter svarede hun kort og godt:

- Nej @LisbethZornig vi skaber ikke absolut fattigdom - vi skaber bedre incitamenter for at tage et job.

Læs også: Lisbeth Zornig til Løkke: 'Vi kommer til at se tiggende børn på gaden i Danmark'

Laura Lindahl modtog efterfølgende flere svar retur fra uenige brugere på Twitter. Til dem har hun blandt andet sendt følgende tweets:

- Det kan være ganske sundt at være desperat efter et job.

- Rimelig simpel logik. Jo mere du ønsker et job, jo større sandsynlighed er der for at du får et.

Følg selv med i diskussionen ved at klikke på opslagene herunder - og deltag i debatten på Facebook.

Nej @LisbethZornig vi skaber ikke absolut fattigdom - vi skaber bedre incitamenter for at tage et job. #dkpol #bt pic.twitter.com/DF1QpRnQ0q

— Laura Lindahl (@lauralindahl) 5. juli 2016

@LineJacobsen1 Rimelig simpel logik. Jo mere du ønsker et job, jo større sandsynlighed er der for at du får et. Ikke atomfysik, vel?

— Laura Lindahl (@lauralindahl) 5. juli 2016

@pemoradk Det kan være ganske sundt at være desperat efter et job.

— Laura Lindahl (@lauralindahl) 5. juli 2016

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: