Beskidt vand: Bonbonlands vandland åbent igen

De besøgende i Bonbonland kan igen boltre sig i vandforlystelsen Pelle Piratsprøjt. Tirsdag blev forlystelsen lukket, fordi der i en prøve blev konstateret for mange bakterier i vandet, men nu har parken fået grønt lys til at lukke de badelystende gæster ind igen.

- En prøve tirsdag viste, at kimtallet i vandet var for højt, men der var altså hverken tale om urin eller fækale bakterier, understreger administrerende direktør i Bonbonland, Thomas Jellum, overfor Dagens.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Han forklarer, at bakterierne er kommet, fordi belastningen på vandforlystelsen har været meget stor.

- Vandet var simpelhen blevet for beskidt af for eksempel døde hudceller. Det skyldes, at det har været meget varmt, og at der derfor har været en stor koncentration af badegæster i vandet. De to ting bider lidt sig selv i halen, siger direktøren.

Vandlandet er nu blevet renset, og torsdag formiddag fik forlystelsesparken svar på endnu en prøve. Den viste, at vandet nu igen er rent nok til, at parkens gæster kan få en kølig dukkert.

Forlystelsen Pelle Piratsprøjt er årets nyhed i Bonbonland og blev i juni åbnet af Linse Kessler.

Dagens Gossip