Beslutningen om den omdiskuterede danske fact finding-mission til Eritrea i oktober er nu genstand for fornyet mystik, skriver Politiken.
Der findes nemlig tilsyneladende ingen konkret dokumentation for, hvem der bestilte missionen, som efterfølgende blev brugt til at sætte en prop i tildeling af asyl til flygtninge fra Eritrea. Det viser en aktindsigt i Udlændingestyrelsen.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) har igennem de seneste uger fastholdt, at det var Udlændingestyrelsen, som egenhændigt tog initiativ til at tage til Eritrea.
Da missionen første gang kom til offentlighedens kendskab 13. august i år, fastslog daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) i en pressemeddelelse, at "Udlændingestyrelsen oplyser, at de vil sende en mission til nærområdet".
Men aktindsigten i styrelsen viser, at første officielle korrespondance i styrelsen om turen finder sted 14. august – altså dagen efter Karen Hækkerups melding i offentligheden.
Manglen på dokumentation for baggrunden for Eritrea-missionen vækker kritik og undren fra flere sider. Ifølge lektor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet bør der være dokumentation for så vigtig en sag.
- Det er meget usædvanligt. Det følger som minimum af god forvaltningsskik, at der skal være et notat. Det er jo et meget væsentligt led i processen, siger Sten Bønsing til Politiken.
Han suppleres af professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet.
- Det vil være normal praksis, at man sørger for at have skriftlig dokumentation for al sagsbehandling af en vis betydning, siger Michael Gøtze til Politiken.
Politiken har siden tirsdag forsøgt at få Udlændingestyrelsens forklaring på den manglende korrespondance, men styrelsen ønsker ikke at udtale sig om dette.
Venstres retsordfører Karsten Lauritzen savner klare svar fra regeringen.
/ritzau/
