Bestyrelsen begærer FC Vestsjælland konkurs

Skrevet af admin

30/11/2015

Dagens topnyheder

Bestyrelsen i FC Vestsjælland begærer 1. divisionsklubben konkurs.

Det bekræfter bestyrelsesformand Kurt Andersen kortfattet over for Ritzau, inden han afbryder samtalen.

- Jeg sidder i et møde nu, vi må tale senere, siger formanden.

Spørgsmål: Er det korrekt, at I begærer FC Vestsjælland konkurs.

- Ja, lyder det korte svar.

Spillerne i Slagelse-klubben har mandag ikke fået deres løn for november udbetalt. Det blev ellers lovet, at den var på vej for få dage siden.

FC Vestsjælland har en presset økonomi efter sidste sæsons nedrykning fra Alka Superligaen til 1. division.

/ritzau/