Betal 1.000 kr.: Politiet advarer mod nyt svindelnummer på nettet

Alene i Kolding har man i weekenden fået to henvendelser, hvor borgere er blevet udsat for det nye svindelnummer.

- Svindelen foregår ved, at der dukker et pop-op vindue på skærmen, og den låser simpelthen skærmen. Og her bliver man så bedt om at indbetale 1.000 kroner inden 72 timer, siger Poul Steffensen fra politiet i Kolding.

Det særlige ved dette svindelnummer er, at det fremstår som om der er tale om en bøde, udstedt af politiet.

Der står nemlig Politiet i Kongeriget Danmark eller lignende, og at der er tale om en bøde for typisk ulovlig hentning af bønrporno, musik eller andet.

- Men der er tale om svindel. Vi inddriver aldrig bøder ad denne vej, så man skal ikke betale, siger Poul Steffensen.

I stedet er man velkommen til at kontakte politiet, og hvis svindelnummeret spærrer computeren, skal man naturligvis kontakte en computerforretning for at få løst problemet.

Har du også oplevet dette svindelnummer, så advar gerne andre ved herunder i debatten at forklare hvad der skete hos dig?

Dagens Gossip