Betjent giver 4 børn ‘en sidste halloween’, før han fortæller dem om deres forældres død

I lørdags kørte et forældrepar til fire børn galt. De overlevede ikke ulykken.

Betjenten Nathan Bradley hørte alarmopkaldet komme ind til centralen.

- Jeg tastede hurtigt adressen ind på min GPS. Ulykkesstedet var kun 20 minutter væk. Jeg begyndte at køre ned ad vejen og lod vide, at jeg var på vej, fortæller han.

Da han ankom til ulykkesstedet, kunne han hurtigt konstatere, at det mest forfærdelige var sket. Begge i bilen - forældreparret - var døde.

Derefter kørte Nathan Bradley sammen med en kollega til deres adresse.

- Vi kunne høre hunde gø bag døren, da vi bankede på i desperation. Døren åbnede sig langsomt, og bag skærmen stod fire børn i kostumer. En 13-årig Freddy Krueger, en 10-årig datter af Dracula, en otteårig troldmand og en seksårig, der lignede en brandmands-ninja-turtle. Vi var målløse. Min kollega spurgte den ældste dreng, om der var nogen hjemme. Han håbede på et ja, men drengen kom uvidende til at skuffe os. “Mine forældre er taget i forretningen efter mere ansigtsmaling. De sagde, at vi ikke skulle åbne døren for nogen, men at de snart kom tilbage”, forklarer betjenten.

De trak tiden yderligere en time, mens de ledte i databasen efter andre levende slægtninge. De fik fat i børnenes farmor, som Nathan Bradley bad komme så hurtigt, hun kunne. Hun boede dog i det sydlige Florida og havde syv timers rejse til staten Georgia.

- I løbet af samtalen så jeg ud gennem bilruden, mens de tre yngste børn løb grinende rundt i haven. Solen var gået ned, og deres bedstemor ville ikke komme før om syv timer, siger Nathan Bradley.

Han ringede til socialmyndighederne, men kunne ikke bære tanken om, at børnene skulle holde halloween på politistationen. Han trak kollegaen til side og foreslog, at han selv blev hos dem. Derfor inviterede han dem med ud at spise, og børnene takkede ja.

Læs også: Hjerteskærende øjeblik hvor en betjent distraherer lille pige ved familiens biluheld

- De tre yngste, som sad bag i, kunne ikke styre deres begejstring. Den lille pige nævnte, at det var meget sjældent for dem som familie at gå ud at spise, fordi hendes mor var så god en kok. Endnu en del af mig gik i stykker, siger betjenten.

Resten af aftenen gik. De så gyserfilm sammen og hyggede sig, indtil bedstemoderen kom sent om natten. De blev enige om at lade børnene sove, før de fortalte dem de frygtelige nyheder.

Nathan Bradley fortæller historien på en GoFundMe-side, han har oprettet, hvor han samler penge ind til børnene, der nu skal bo hos deres farmor. Der er i skrivende stund indsamlet 75.885 dollars - svarende til 521.000 kroner - til de fire børn. 

Betjentens historie er gået viralt, og tusindvis hylder ham for sin gerning.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip