Betjent redder heroin-hvalpens liv - nu mødes de igen

Skrevet af Ane Sørensen

29/05/2016

Dagens topnyheder

Da den amerikanske betjent Jeremy Laurich fra Tustin Police Department mødte hunden Bubba for første gang, var den lille hvalp blevet mishandlet groft af sin daværende ejer.

Senere, da den lille terrier-blanding blev undersøgt, fandt dyrlæger heroin, metamfetamin og nikotin i hans lille krop.

Ejeren blev anholdt og står til at blive sigtet for blandt andet dyremishandling. Bubba blev bragt til et internat i Orange County, hvor han er blevet vænnet af stofferne og er i behandling.

Læs mere: Hunden Bubba udsat for vanvittig mishandling: Havde fået heroin af sin ejer

Omkring to måneder efter Bubba blev reddet, har han allerede fået det meget bedre.

- Vi er glade for at fortælle, at Bubba er blevet behandlet for sin afhængighed af stoffer og har det glimrende, skriver Tustin Police Department, som har delt en video med den fem - seks måneder gamle hvalp på Facebook.

I videoen fik Bubba besøg af Jeremy Laurich, som ville se, hvordan det gik den lille fyr. Ifølge medarbejderne på internatet, er Bubba meget social, og der er flere organisationer, der står klar til at tage imod ham.

Se videoen af Bubba og Jeremy Laurich lige her.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: