Betjent sigtet for tyveri og misbrug af politiskilt

Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, har sigtet en politibetjent fra Sjælland for tyveri og tjenestemisbrug.

- Polititjenestemanden er mistænkt for om aftenen 30. september i sin fritid og i civilt tøj at have indfundet sig i et supermarked, hvor han fyldte indkøbsvarer i en plastikpose, som han forlod supermarkedet med uden at betale, skriver DUP i en pressemeddelelse.

- Polititjenestemanden blev efterfølgende standset af en butiksdetektiv, der påpegede forholdet over for ham. Polititjenestemanden legitimerede sig herefter som polititjenestemand over for butiksdetektiven, skriver politiklagemyndigheden.

Betjenten nægter sig skyldig i sigtelsen, som han blev præsenteret for 3. oktober.

Når myndighedernes efterforskning er færdig, vil sagen blive sendt til Statsadvokaten i København, der derefter træffer afgørelse om, hvorvidt der skal rejses tiltale i sagen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip