Betjent slået over armen under anholdelse af 46-årig mand i Skagen

En 46-årig mand fra Aalborg blev i nat kort før klokken 1 opdaget under et indbrudsforsøg i et kommunalt bofællesskab på Kirkevej i Skagen.

Politiet blev tilkaldt, men da betjente forsøgte at anholde ham, slog han en af betjentene over armen med noget værktøj, skriver TV2 Nord.

Den 46-årige mand blev dog anholdt og er nu sigtet for vold mod tjenestemand samt indbrudsforsøg.

Manden, der i forvejen er kendt hos Nordjyllands Politi, bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør.

Dagens Gossip