Betjente affyrede kanonslag under fest på politistation i Rødovre

Reglerne om ulovligt fyrværkeri gælder også ordensmagten, og derfor er det en kedelig sag, der nu har ramt Københavns Vestegns Politi.

Her er en gruppe betjente nemlig blevet taget i at affyre kanonslag af under en fest på lokalpolitistationen i Rødovre.

Festen fandt sted den 17. februar, og det var vidner der ringede til politiet og fortalte at der blev affyret knaldfyrværkeri ved politiets egen bygning i Rødovre.

Flere patruljer kørte til stedet, hvor det viste sig, at det var betjente fra Københavns Vestegns Politis Specialpatrulje, som holdt fest.

- Det er helt uacceptabelt, hvis det viser sig, at mine folk har fyret kanonslag af, siger chefpolitiinspektør Ib Meng, som fredag midlertidigt nedlagde Specialpatruljen og satte medarbejderne til anden tjeneste.

Ledelsen ved Københavns Vestegns Politi kontaktede ligeledes fredag Den Uafhængige Politiklagemyndighed i Århus, som nu efterforsker sagen.

Bliv ven med netnyhederne.dk på Facebook nu...

Dagens Gossip

Dagens TV