Betjente gør chokerende opdagelse: Finder 12 tilfangetagne børn i 51-årig mands nedslidte hus

 Betjente gjorde torsdag eftermiddag en uhyggelig opdagelse, da de i et nedslidt hus i den amerikanske delstat Pennsylvania fandt 12 uidentificerede piger.

Den eneste officielle beboer i huset er en 51-årig mand, der nu sidder fængslet og kun kan løslades mod en kaution på en million dollar. 

Det yngste barn i huset var bare seks måneder gammel, mens den ældste – en 18-årig pige – hævder, at hun er mor til to af de fundne børn i huset.

En 51-årig mand ved navn Lee Kaplan formodes at være faren til den yngste pige og endnu et barn i huset.

Politiet er nu ved at undersøge en påstand om, at den 18-årige mor blev solgt af sine forældre til Lee Kaplan, der inden torsdagens uhyggelig fund var anklaget for at have sexmisbrugt en af pigerne i perioden 2012 til 2015.

De 12 piger blev fundet i en nedslidt og isoleret villa i byen Feasterville i Bucks County.

Det var en nabo, der valgte at gå til politiet med sin mistanke om de usædvanlige aktiviteter i huset på Old Street Road, hvor Lee Kaplan flere gange er set gå hånd i hånd med en af de mange piger.

- Hun var for ung til at være hans hustru, for gammel til at blive holdt i hånden, siger naboen Jen Bets til NBC10.

Naboen forklarer, at hun af og til lagde mærke til cirka fire-fem piger ved det nedslidte hus, men at hun ikke var klar over, at der i al hemmelighed boede 12 piger inde i bygningen.

Læs også: Løven blev holdt fanget i 20 år på ladet af en bil: Men så skete dette

Pigerne var ofte klædte i gammeldags Amish-tøj, når de en sjælden gang kom ud i den fri luft, forklarer naboen.

- Jeg ønskede bare, at de ville få hjælp, så de kunne komme tilbage og blive glade. De var så triste og bange, hver gang jeg så dem, siger naboen og forklarer, at hun på den baggrund valgte at ringe til politiet.

Forældrene til den 18-årige teenagemor er nu i politiets varetægt.

De solgte angiveligt deres datter til Lee Kaplan for fire år siden, da de stod i akutte pengeproblemer.

Forældrene hævder, at alle børnene i huset er deres.

- De foregiver at være forældre til alle børnene, men jeg ved ikke, om vi tror på dem, siger statsadvokat David Heckler til NBC10.

Han forklarer, at der nu venter en kæmpe efterforskning med at komme til bunds i sagen, da politiet blandt andet mangler at finde dokumentation for identiteten på pigerne.

Se her den amerikanske tv-kanals dækning af den bizarre sag:

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV