Betjente låste dreng til vejskilt med håndjern

Det er Statsadvokaten for Nord- og Østjylland, der har rejst sagen mod de to betjente.

I november sidste år fik de to betjente med den 17-årige dreng, som de gerne ville tale yderligere med.

Det skete klokken 02.30 natten til den 20. november, skriver Horsens Folkeblad i dag.

Men de to betjente blev kaldt ud til en anden opgave, og for at den 17-årige dreng ikke skulle løbe nogen steder, låste de ham til et vejskilt med et sæt håndjern.

Først ni minutter senere kom de retur til drengen.

Det mener statsadvokaten er grov pligtforsømmelse, og derfor skal retten i Aarhus i dag tage stilling til, om de to betjente skal straffes for det skete.

Dagens Gossip