Betjente med skruetrækker fik frigjort 3-årig dreng

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi var i går ved 7.50-tiden på en lidt usædvanlig opgave.

En mor på Tvedvej i Kolding ringede til 112 og fortalte, at hendes treårige søn havde fået fingeren ind i en hængsel og her sad fingeren fast. Og hun anede ikke, hvad hun skulle gøre.

- Vi sendte en patrulje ud med en skruetrækker og betjentene fik drengen frigjort fra hængslen, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

Patruljen melder, at det hele endte lykkeligt og drengen fik ingen skader - udover måske en øm finger.

Dagens Gossip