Betjenten kørte ekstra langt for at hjælpe denne baby juleaften

Det var ved at udvikle sig til en noget ubehagelig juleaften og nat for en familie og deres seks måneder gamle baby Cooper. Cooper var syg og lå og skreg af smerte og ubehag i bedsteforældrenes hus i Kentucky i USA, som familien skulle fejre jul i.

- Vi vækkede hele huset, og det var ved at blive en noget ubehagelig situation, siger Katie Wilkinson, der er mor til barnet og uddannet sygeplejersker til kptv.com.

Hun havde ellers pakket alt til den lille mand, men børnepanodil var smuttet fra hende. Katies mand, Scott Wilkinson, drog derfor ud på en mission for at finde medicinen, selvom klokken nærmede sig midnat.

Det første sted, han ankom til, var desværre lukket. Her fandt han til gengæld den mand, der skulle blive familiens redning: Politibetjent Jeremiah Nimmo.

- Jeg sagde til ham, da han var på vej mod butikkerne, at ’jeg tror, de har lukket, hr’, fortæller Jeremiah Nimmo.

I stedet for passivt at se til, sendte Jeremiah, Scott hjem til sin familie. Scott kom altså tomhændet hjem, fortæller Katie Wilkinson, der havde holdt den grædende baby hen.

I mellemtiden meldte Jeremiah Nimmo over sit samtaleanlæg, at han var på en opgave, så han ikke kunne deltage i andet politiarbejde. Derefter hentede han en app, der viste, hvilke butikker der var åbne på det specielle tidspunkt og kørte afsted i sin politibil for at hente medicinen.

- Jeg gik lige ind og tog medicinen ned af hylden. Jeg ringede til Scott på vejen, og han kom ud til hoveddøren for at hente medicinen, siger Jeremiah Nimmo.

Katie Wilksinon var ovenud lykkelig og overrasket over handlingen. Og selvfølgelig lettet over, at hendes lille søn endelig kunne finde lidt ro oven på det febernedsættende og smertestillende. Jeremiah Nimmo er bare glad for, at han kunne hjælpe:

- Jeg vidste, at der ville være mindst tre mennesker, jeg kunne hjælpe den aften ved at gøre det, jeg gjorde: Moderen, babyen og selvfølgelig faderen, som alle kunne få lidt hvile.

KPTV - FOX 12

Dagens Gossip