Better Place-moderselskab kollapser

Moderselskabet har hovedkvarter i Californien, USA, men er også registreret i Israel, hvor det også har størstedelen af sin forretning. Lige som sit danske ben har hovedforretningen i Israel haft det svært, og antallet af elbilaftaler har mildest talt været skuffende. Færre end 1.000 Better Place-biler kom på gaden i Israel.

Sidste år måtte den israelsk-amerikanske stifter Shai Agassi forlade bestyrelsen efter uenigheder med resten af ejerkredsen, og lige siden har virksomheden forsøgt at få fat i nye investorer. Ifølge nyhedsbureauet JTA lå de tilbageværende ejere i forhandlinger om et nyt indskud på hele 500 millioner dollar.

Det er angiveligt de forhandlinger, der er endt i fiasko, og det har så fået ejerne til at hejse det hvide flag. Better Places internationale topchef, Dan Cohen, kalder det Ifølge avisen Jerusalem Post en af sine værste dage af sit liv.

»Vi er tvunget til at indsende en anmodning om, at der bliver fundet en kurator, efter alle forsøg på at rejse ny kapital er mislykkedes,« siger han ifølge avisen og tilføjer:

»Der er stadig en kontantbeholdning tilbage, der kan øge sandsynligheden for, at kreditorer, ansatte og kunder bliver kompenseret. Vi sidder tilbage med en fornemmelse af, at vi missede en chance.«

Det er muligt, at Dan Cohen føler han har mistet en mulighed for at gøre en forretning stor, men når det kommer til investorerne, så er det noget mere håndfast, de har misset. Det samlede beløb, investorer har lagt i Better Place lyder ifølge Jerusalem Post på 850 millioner dollar.

Lukningen af Better Places forretning i Israel vil koste 350 medarbejdere jobbet. I Danmark er det 100 ansatte, der står til at skulle ud i arbejdsløshedskøen.

 

Dagens Gossip

Dagens TV