Bevæbnede røvere gik ind på en restaurant: En spisegæst fik dem til at fortryde

Restauratøren Koy Sam fra Houston i Texas var ved at gøre klar til at lukke sin restaurant, da to bevæbnede mænd krævede at få pengene fra kassen.

Koy Sam og hans kone blev tvunget ned på gulvet, men det var en stakket frist for røverne. Det rapporterer KHOU.

Der sad nemlig et par kunder i restauranten og spiste deres mad færdig. En af dem rejste sig fra bordet, gik op mod kassen og trak sit våben frem. Røverne blev mildest talt overraskede.

Den ene løb sin vej. Kunden skød efter ham, mens han holdt den anden mod jorden.

Politiet ved ikke, om den flygtende røver blev ramt af skuddene, men kunden formåede at holde den anden stangen, indtil ordensmagten kom og hentede ham.

Dagens Gossip

Dagens TV