Bevidstløs mand fundet på sin bopæl

En 52-årig mand fra Felsted ved Aabenraa blev fredag formiddag fundet bevidstløs ved sin bopæl.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden er blevet indlagt på sygehuset, hvor man ikke kan få kontakt til ham.

Politiet oplyser, at manden har skader, der gør, at der er indledt undersøgelser af findestedet.

Undersøgelserne foregår med hunde og med politiets teknikere. Også folk i området bliver afhørt.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil ikke afvise, at der er sket noget kriminelt.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Dagens Gossip