Beyoncés datter skal have selskab

Skrevet af Aller

08/05/2013
Sidste år fik parret datteren Blue Ivy og nu røber Beyoncé, at hun skal have søskende inden alt for længe. »Jeg vil gerne have flere børn. Jeg synes, min datter trænger til selskab«, fortæller R&B-stjernen i et interview med TV-programmet »Good Morning America« og understreger, at hun selv er lykkelig over ikke at være enebarn. »Jeg har helt afgjort enorm glæde af at være storesøster«, siger hun om sit forhold til søsteren Solange Knowles, som også har succes i musikindustrien. Beyoncé og Jay-Z fejrede fornylig femårs bryllupsdag og den 7. januar 2012 kom Blue Ivy til verden. Fødslen foregik under stor mediebevågenhed og de amerikanske paparazzi jagter konstant billeder af det nu 15 måneder gamle stjernebarn. De har det dog svært, for Beyoncé er stærkt optaget af at give sin datter et helt almindeligt liv. »Jeg ved godt, at jeg er meget beskyttende. Jeg vil bare gerne sikre mig, at hun får en sund, sikker og normal opvækst«, siger den 31-årige sangerinde og fastslår: »Hun er min førsteprioritet og jeg har hende altid i baghovedet«.

Mest læste i dag