Biebers brasilianske porno-babe årets mest læste

Skrevet af Michael Lauritsen

30/12/2013

Dagens topnyheder

Poppens flødedreng nummer 1 - Justin Bieber - gæstede i april Parken i København. Og den 19-årige musik-prins har været populær blandt Dagens.dks læsere gennem hele 2013. Tingene tog for alvor fart, da pressen begyndte at interessere sig for andet end den unge mands fløjlsbløde sange. Og i november stod den 27-årige brasilianer Tatiana Neves Barbosa frem og fortalte om sine hede nat med teenage-pigernes foretrukne. 

Hun havde været til fest i Biebers lejede villa i Rio de Janeiro i Brasilien. Næste morgen filmede hun den sovende sanger og sendte videoen til en veninde. Videoen blev lækket og efterfølgende fortalte Tatiana Neves Barbosa gladeligt om, hvordan og hvorledes Bieber var udrustet.

Det kan godt være, at Justin Bieber blev sur, men historien er årets mest læste på Dagens.dk i kategorien 'Årets frækkerter'.

2. Kønsbehåring har stor interesse. Og historien om kvindernes morsomme pendant til 'Movember' - 'Decembeaver' - hvor de lader pelsen stå forneden var populær. Kvinder, der hellere ville flette end barbere fik en andenplads.

3. I gamle dage lød det, at man blev blind af at onanere. Men virkeligheden er faktisk, at denne form for håndarbejde har mange positive effekter. Historien om, at onani ikke bare er for sjov, men også har flere gavnlige effekter på dit helbred, nappede en tredjeplads.

4. Nikita Klæstrup blev ikke valgt ind i byrådet i Guldborgsund Kommune, men den 19-årige lokalpolitiker, der også arbejder som model, fik mere opmærksomhed end langt de fleste opstillede under kommunalvalget i november. Blandt andet fordi, Dagens.dk kunne bringe billeder af den unge skønhed. Det indbragte hende en fjerdeplads blandt årets frækkerter.

5. Jagten på seksuel nydelse kan få folk til at gøre de underligste ting. Dagens.dk anbefaler dog, at man ikke stikker en gaffel op i sin tissemand. En 70-årig mand valgte ikke at følge vores anbefalinger med store smerter og et legendarisk røntgenbillede til følge. Og læserne kunne ikke stå for det, hvorfor hans historie endte på en femteplads.