Bil bragede ind i hus på Amager Landevej i København med 70 km/t.

To personer måtte i aftes køres til Rigshospitalet efter en alvorlig trafikulykke på Amager Landevej, oplyser Københavns Politi.

Ulykken skete ved 20-tiden, hvor politiet modtog anmeldelse om at en bil med høj fart kørte over for rødt lys på Amagerbrogade i retning mod Dragør.

Kort efter samme anmelder oplyse, at bilen var kørt galt på Amager Landevej, og tilsyneladende alvorligt med flere tilskadekomne.

Bilen var kørt ind i et hus, og de to personer i bileb sad fastklemt.

Ambulancer, politi og redningsberedskab blev sendt til stedet, hvor redningsberedskabet klippede køretøjet i stykker og de to personer blev reddet ud af bilen.

Begge blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter.

Bilen havde kort forinden lavet et færdseluheld og var stukket af fra stedet på Amagerbrogade, oplyser politiet.

De tilskadekomnes tilstand blev efter ulykken beskrevet som kritisk.

En undersøgelse af gerningsstedet viste, at bilen var skredet ud med en hastighed af mindst 105 kilometer i timen, og bilen havde ved sammenstødet med huset en hastighed på omkring 70 kilometer i timen.

Senere på aftenene kunne Rigshospitalets Traumecenter oplyse, at de tilskadekomne nu var uden for livsfare.

Dagens Gossip