Bil fundet udbrændt efter skudepisode i Bagsværd

Det sker, efter politiet klokken 19.39 rykkede ud til et skyderi ved Værebroparken i Bagsværd. Det oplyset politiets vagtchef Peter Grønbæk til BT.

»Det kan bestemt ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem Alfa Romeo’en og skyderiet ved Værebro-centret,« siger Peter Grønbæk.

»Vi har klare indikationer på, at der er blevet affyret skud omkring Værebrocentret. Om det er i form af patronhylstre eller andet, kan jeg ikke sige endnu,« siger Peter Grønbæk.

En beboer oplyser over for Ekstra Bladet, at episoden fandt sted ved butikscenteret i Værebroparken, og at skuddene faldt ad to omgange.

»Der blev skudt med to forskellige våben. Først blev der affyret en salve på fire skud med et våben, og derefter blev der affyret cirka otte skud med et andet våben,« siger beboeren til avisen.

Politiet efterlyser vidner, som kan fortælle mere, om hvad der er foregået.

Værebroparken har tidligere været omdrejningspunkt for flere skyderier.

Det er uvist om episoden torsdag aften er banderelaterede, men området huser banden Værebros Hårde Kerne (VHK), der ligger i åben konflikt med banden Loyal To Familia.

Vagtchefen vil på grund af hændelsens lokalitet og karakter ikke udelukke, at skyderiet kan være banderelateret.

BNB

Dagens Gossip