Bil kørte frontalt ind i bus: Mand dræbt på stedet

Den 49-årig bilist kom kørende ud af Svendborgvej i Odense-bydelen Hjallese, da han af ukendte årsager kom over i den modkørende vejbane og frontalt ramte en rutebil fra Fynbus.

Manden blev dræbt på stedet, mens tre personer i bussen - herunder buschaufføren - kom lettere til skade. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.

Ulykken skete klokken 07.26 og har skabt store trafikale problemer i det sydlige Odense. På motorvejen lige syd for ulykken gik trafikken næsten i stå, og det medførte, at to personbiler stødte sammen i et mindre uheld.

Fyns Politi oplyser, at passagerer fra bussen, der måtte trænge til psykologisk bistand, kan henvende sig til Fynsbus på telefonnummer 63 11 22 00.

Den 49-årige mands pårørende er underrettet.

Dagens Gossip