Bil og lastbil kolliderer på motorvej uden for København

Skrevet af admin

11/05/2016

Mest læste i dag

Tidligt onsdag morgen kolliderede en bil og en lastbil på Holbækmotorvejen i vestgående retning efter afkørsel 3 ved Brøndbyvester. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Personbilen var i gang med at overhale lastbilen, da der opstod problemer, og de to kørte sammen.

Føreren af personbilen er en yngre kvinde. I første omgang var hun fastklemt, men blev siden frigjort og kørt på hospitalet.

Onsdag formiddag fortæller vagtchef Lars Guldborg, at kvinden efter omstændighederne har det godt. Hun er blevet skannet og har ingen livstruende skader.

Motorvejen var afspærret i lidt over en halv time, men den er blevet åbnet igen omkring klokken 5.30 onsdag morgen.

/ritzau/