Bil ramte træ: 35-årig dræbt i voldsom ulykke

Skrevet af Ann Katrine Warren

29/03/2013

Mest læste i dag

En 35-årig mand fra Lystrup ved Aarhus er død efter en voldsom soloulykke fredag middag.

Ulykken skete klokken 12.30 på Mejlbyvej ved Hjortshøj nord for Aarhus, da en 42-årig mand fra Viborg af ukendte årsager mistede kontrollen over sin bil, som smadrede ind i et træ og væltede.

Da redningsmandskabet ankom til stede,t fandt man det 35-årige, som var passager i bilen, hårdt kvæstet. Skaderne var så voldsomme, at han kort efter afgik ved døden.

Østjyllands Politi oplyser, at de pårørende er underrettet, lige som en bilinspektør straks blev tilkaldt.

Den 42-årige fører af bilen blev også kvæstet og er bragt til Aarhus Universitetshospital. Han er anholdt, og politiet vurderer nu, om han skal fremstilles i grundlovsforhør mistænkt for flere grove overtrædelser af færdselsloven, samt uagtsomt manddrab.