Bil tørner mod træ: Føreren mister livet

Skrevet af admin

21/10/2013

Dagens topnyheder

En soloulykke mellem Holstebro og Struer kostede mandag middag en 26-årig kvinde livet.

Ulykken skete på Holstebrovej ved Vejrum, hvor kvinden af ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil.

- Bilen rammer først en granitpæl og fortsætter så ind i nogle træer, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jørgen Christensen.

Kvinden blev bragt til Holstebro Sygehus, men hun var død, da ambulancen med hende nåede frem til sygehuset.

- Vi har haft bilinspektøren ude for at undersøge bilen og uheldsstedet, så vi måske kan få en forklaring på, hvorfor det gik galt, siger vagtchefen.

Kvindens nærmeste pårørende er blevet underrettet om ulykken.

/ritzau/