To biler kørte frontalt sammen: 75-årig kvinde slap uden alvorlige skader

To personbiler kørte i går eftermiddag frontalt sammen på Holbækvej ved Vig og Odsherred.

En 75-årig kvinde fra Nykøbing Sjælland kørte ad Holbækvej i nordlig retning, da hun af ukendte årsager kom for langt ud over midten af vejen og kørte sammen med en modkørende – en 42-årig mand fra Stenlille.

Den ene af bilerne væltede rundt og endte på taget.

Den 75-årige kvinde blev kørt på sygehuset, men slap fra uheldet uden alvorlige skader, oplyser Midt- & Vestsjællands Politi.

Dagens Gossip