Bilerne kørte bare forbi, men så fik Hanna nok og blokerede for ulykkestedet

Skrevet af Morten Larsen

17/05/2016

Dagens topnyheder

En kvinde valgte at tage sagen i egen hånd, da hun fik nok af sine medtrafikanter, der ikke tog hensyn og blot bragede forbi, da der lå en motorcyklist midt på vejbanen.

Ambulance- og redningsfolk har nu rost Hanna Nilsson for at blokere vejbanen med sin varevogn, så den tilskadekommende motorcyklist ikke behøvede at spekulere over faren ved de andre køretøjer.

Den svenske kvinde, der er forholdsvis ny i jobbet som pakkebud, var forleden ude på vejene i forbindelse med en køreopgave ved Mälardalen nordvest for Stockholm.

Da hun kørte ud på motorvejen så hun, at der havde været en trafikulykke.

To personer stod midt ude på vejen, mens en tredje person lå på asfalten. Han havde været ude for en ulykke på sin motorcykel, der lå flere meter væk.

- Det var ret skræmmende. Motorcyklen lå 25 meter væk fra personen, og alle hans ting var kastet på tværs af vejen og ud i marken, siger Hanna Nilsson til Aftonbladet.

Motorcyklisten var ved fuld bevidsthed, men klagede over smerter i nakken, og derfor turde de to personer ikke flytte ham fra den befærdede vej.

En ambulance blev tilkaldt, men det ville tage noget tid, før den ankom til stedet. 

Læs også: Hun poserer med en død fisk - da hendes mand ser noget bag hende, han ikke kan ignorere

Den svenske kvindes frustrationer begyndte at vokse, da de andre bilister fortsatte med at køre forbi i høj fart.

- Jeg var forbandet. Det var en meget farlig situation. Dels på grund af personen på vejbanen, men også fordi motorcyklen lå på midten af vejen. Man skulle køre zigzag for at komme forbi den, hvilket er farligt, siger Hanna Nilsson.

Der var derfor rosende ord til pakkebudet, da redningsfolk ankom til stedet, hvor varevognen spærrede for trafikken.

- Vores pakkebiler står ofte i vejen, men denne gang var det alligevel en god ting, siger hun til Aftonbladet.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: